Har du lyst til at synge gospel, er du meget velkommen til at møde op på en øveaften og fornemme, om det er noget for dig. Der er ingen krav om nodekendskab. Det vigtigste er, at du elsker at synge og kan lide at eksperimentere med din stemmes muligheder.
En typisk øveaften består af kort opstart med lidt opvarmning og introduktion af dagens sange, derefter synger vi i 1,5 time - afbrudt af en hyggelig kaffepause på ca. 15 minutter. Foreningen er vært ved kaffe/the i pausen.
Se under fanebladet Kalender, hvor og hvornår vi øver.
Hvad er Gospel?
Ordet gospel kommer fra det engelske ord for evangelium og gospelmusikken må således betragtes som religiøs musik/sang.
En gren af gospelmusikken har været brugt med henblik på gademission, det er gospel sunget af en guitarist, der spiller og synger gospelsangene i den gængse bluesstil,
Blues og gospel
Gospel, som den kendes idag, tog sin begyndelse i Chicago i starten af 1930´erne, da en tidligere blues- og ragtimemusiker ved navn Thomas A. Dorsey begyndte at skrive gospelsange. Mange kirker var først mistænksomme overfor Dorseys blues-baggrund, og endnu mere imod at han blandede blues med gamle spirituals og traditionelle salmer. Gospelmusikken vandt dog hurtigt frem, specielt i storbyerne, og er i dag en væsentlig bestanddel af gudstjenesterne overalt i de sorte kirker i USA.
Stilarter i sort gospel
Gospelmusikken har naturligvis hele tiden udviklet sig med påvirkning fra andre musikformer, og idag taler man om forskellige stilretninger, som f.eks. "traditional" og "contemporary" gospel, repræsenteret ved store navne som Mahalia Jackson, James Cleveland, Edwin Hawkins (instruktør på Copenhagen Gospel Festival 1993), Andrae Crouch, John P. Kee, Kirk Franklin og Fred Hammond. Og nye stilarter kommer hele tiden til. Den rhythm&blues-inspirerede Urban Praise repræsenteres fornemt af bl.a. Lamar Campbell, som gæster CGF som instruktør her i 2002!
Gospelmusikken i Danmark
Gospelbølgen går hen over Danmark! Den har været længe undervejs, men op igennem 1990´erne kom gospel på alles læber. Danskerne begyndte for alvor selv at synge gospel, og aldrig før har man hørt danskerne give sig hen i sang med så meget liv og sjæl - på trods af de fordomme andre eller vi selv havde, og på tværs af aldersgrupper og musikalske forudsætninger. Helt konkret kom denne eksplosive interesse til udtryk i et boom af nye gospelkor og vokalgrupper, i et udbud af gospelgudstjenester og koncerter, der aldrig tidligere er set - og ofte som rene tilløbsstykker - for ikke at tale om de utallige gospelfestivaler, workshops og kurser, der bare indenfor de seneste år er blevet afholdt lige fra Skagen til Bornholm.
Rødder i kristendommen
Egentlig kan det undre, at danskerne først sent er begyndt at beskæftige sig seriøst med gospel, når man tænker på, hvor længe nærbeslægtet musik som jazz og blues har været elsket og dyrket i Danmark. Noget af forklaringen er måske det forhold, at gospel grundlæggende ikke er underholdningsmusik, men religiøs musik. I Danmark trives gospelmusik i mange tilfælde som en koncertform, der har karakter af underholdning. Men som musikstil betragtet har gospel kun sin berettigelse i kraft af den nære tilknytning til de sorte kirker, hvor den lever søndag efter søndag. Og den bevarer kun sin egentlige identitet, så længe den er baseret på sin dybe forankring i den kristne tro. Gospel er nok de sortes kirkemusik, men gospel er også håbets og glædens sang og har i den forstand universel karakter.
(Tekst: Copenhagen Gospel Festival m.m.)
